Handelsbetingelser

Følgende betingelser er gældende for ydelser købt hos media2impress I/S

Stamdata

Kunden forpligter sig til selv at holde sine stamdata opdaterede, således at kontakt-, fakturerings- og adresseoplysninger til enhver tid er korrekte.

Bestilling af domæne

media2impress I/S kan ikke gøres ansvarlig for 3. mands tab i forbindelse med brug af et domæne. Kunden erklærer ved bestilling, at domænenavnet ikke krænker 3. parts varemærke- eller navne rettigheder samt er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Domænenavnet bliver bestilt hos DK-Hostmaster ved modtagelse af underskrevet hosting-aftale - typisk samme dag. Udgifter for oprettelse samt årlige omkostninger til DK-Hostmaster pålægges kundens faktura.

Hostingbetingelser

Hostingaftalen løber i 6 måneder fra bestillingsdatoen. Denne periode fornyes automatisk, hvis ikke ydelsen er opsagt inden for de fastsatte rammer. Ca. 2 uger før endt periode fremsendes en ny faktura for de efterfølgende 6 måneder.

media2impress I/S kan på ingen måde gøres ansvarlig for uploadet materiale til et hosted website. Såfremt der findes ulovligt materiale i form af børnepornografi, copyright-beskyttet materiale eller andet i strid med dansk lovgning, lukkes den pågældende konto øjeblikkeligt.

Hensigten med media2impress I/S's webhoteller er ikke at fungere som en ekstern harddisk til lagring af datafiler som jpg, zip, mp3 og lign., men at fungere som en almindelig website for forretningsfolk og private. Det er således ikke tilladt at have større filarkiver liggende til fri download eller visning uden forudgående aftale med media2impress I/S.

media2impress I/S vil løbende vurdere funktionen af scripts/kode, som eventuelt kan belaste serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet, kan media2impress I/S til enhver tid fjerne sådann scripts/kode uden hensyntagen til den efterfølgende konsekvens for brugerens webhotel og indhold heraf. Dette vil dog normalt foregå i samråd med brugeren af webhotellet.

Ønsker media2impress I/S at opsige et abonnement, sker dette med 7 dages skriftlig varsel overfor kunden, dog har media2impress I/S altid ret til uden varsel at lukke et webhotel, hvis kunden har overtrådt de gældende betingelser. Der vil da fremsendes en skriftlig begrundelse for lukningen med henvisning til den betingelse, der er overtrådt. Misbrug af ydelser vil føre til øjeblikkelig lukning. media2impress I/S er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.

Erstatning

En eventuel erstatningspligt påhvilende media2impress I/S er som hovedregel maksimeret til en forholdsmæssig del af den af kunden seneste betalte årlige abonnementsafgift svarende til den forholdsmæssige abonnementsafgift for det tidsrum, hvor kunden har været ude af drift. Bod kan dog aldrig overstige den årlige driftsafgift.

Trafik og lagerplads

Som standard er der fri trafik-mængde til både hostede websites samt Exchange konti. media2impress I/S forbeholder sig retten til, til enhver tid at lukke af for trafikken til førnævte såfremt trafikmængden er uden for rimelighedens grænser. Disse grænser defineres suverænt af media2impress I/S.

Lagerpladsen for et hosted website følger samme regler som trafikken. Ved overforbrug kontaktes kunden skriftligt med løsningsforslag.

Opsigelse

Opsigelse af hosting- og Exchange ydelser skal ske skriftligt senest 1 hel månede før endt hostingperiode. Ønsker media2impress I/S at opsige aftalen, sker dette med 2 ugers skriftlig varsel til kunden. media2impress I/S forbeholder sig dog retten til, til enhver tid at lukke et hosted site eller mailkonto såfremt disse overtræder betingelserne udstedt af media2impress I/S. En sådan lukning begrundes skriftligt med henvisning til overtrådte betingelser.

Misbrug af ydelser stillet til rådighed af media2impress I/S kan til enhver tid føre til lukning af hosted site, mailkonti etc. Misbrug defineres til enhver tid suverænt af media2impress I/S.

Hosted Exchange

For hosted Exchange abonnementer, der gør brug af licensbaseret klient-software erhvervet gennem media2impress, er kunden forpligtiget til at afinstallere denne software ved abonnementets ophør.

Media2impress I/S kan ikke holdes til ansvar for brud på licensregler overfor 3. part.

Lov og ansvar

media2impress I/S er ikke ansvarlig for tab af data, der skyldes force majeure, herunder strømsvigt, svigtende telekommunikation, brand, strejke, tyveri, vandskade, hærværk, terror, sabotage, servernedbrud, lov forskrifter eller lign.

media2impress I/S er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmeside / hosted Exchange eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om media2impress I/S har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om media2impress I/S kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

Serverdrift og oppetid

media2impress I/S tilstræber, at alle systemer er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. media2impress I/S er dog berettiget til at afbryde driften i forbindelse med vedligeholdelse samt andre tekniske forhold.

Backup og data

Der tages daglig backup af alle data - herunder Exchange, hostede webløsninger og databaser. Denne backup er beregnet til at være en sikkerhed til internt brug i forbindelse med servernedbrud o.lign. Disse er ikke beregnet som en erstatning for kundens egen backup af data.

Kunden er ansvarlig for sine egne data og backup af disse. Media2impress I/S kan dermed ikke holdes til ansvar for tab af data i forbindelse med server-nedbrud o.lign. Såfremt det er muligt, kan kunden anmode om at få restoret data fra Media2impress' backup-servere mod et gebyr.

Support-ansvar

Der er gratis mail-support på alle produkter og ydelser leveret af Media2impress I/S så længe forespørgslerne henvender sig til disse produkter og ydelser. Media2impress I/S er dermed ikke forpligtet til at besvare spørgsmål af f.eks. programmatisk karakter o.lign.

Alt support (inklusive remote support) er på eget ansvar. Media2impress I/S kan ikke holdes til ansvar for tab af data, indirekte eller direkte følgevirkninger eller komplikationer som resultat af support ydet eller udført over telefon, i person, per mail, via remoting eller på anden vis.

Betalingsbetingelser

Alle ydelser på media2impress I/S hjemmeside er oplyst i danske kroner og er ex. moms. Alle ydelser betales via fremsendte faktura. Såfremt betalingen ikke er media2impress I/S i hænde rettidigt, har media2impress I/S ret til at lukke for hosting af website og Exchange indtil betalingen er modtaget. Der kan ikke opnås refusion for denne lukning såfremt denne skyldes manglende betaling.

Værneting

Kunden erklærer sig bekendt med media2impress I/S's generelle handelsbetingelser. media2impress I/S forbeholder sig rette til at foretage ændringer i disse uden varsel og det er kundens eget ansvar at holde sig opdateret med disse ændringer.

Enhver tvist i anledning af denne aftale skal afgøres efter dansk ret ved Byretten i Thisted som værneting i første instans.

Microsoft Server 2008 Microsoft .Net Framework 3.5 Umbraco - The friendly CMS   media2impress media2impress
Lykkesvej 4
7700 Thisted
Tlf: 7734 6680
Fax: 7734 6681

Cvr-nr: 3225 6996

Kontakt os
Handelsbetingelser